Himmelrum
Himmelrum sammenfletter rock, shoegaze og dreampop med bevinget dansk vokal, når de spiller releasekoncert på Hotel Cecil.
Den københavnske kvartet Himmelrum har eksisteret i undergrunden siden 2014. De har spillet koncerter på blandt andet SPOT Festival, Vega, ALICE og Roskilde Festival, mens deres koncert på uHørt Festival i 2020 modtag ros fra blandt andre Soundvenue, som udråbte koncerten til en af de 10 bedste.
Undertoner 5/6: “Jeg går derfra med følelsen af at have gjort et fund.”
Gruppen udfolder sig med en bred vifte af lyde; trompet, guitarer, trommer, synths og dansksprogede vokaler smelter sammen i en blanding af bl.a. rock, shoegaze, og utroligt poppet musik.
Det nye album er gruppens mest tilgængelige udspil hidtil – et bud på en pop/rock plade anno 2022. Singlerne fra albummet har fået ros fra medier, og været i rotation på P6.
Himmelrum er særligt anerkendt for deres koncerter. Her fremføres sangene med dragende indlevelse fra musikerne – i en flydende dans mellem komposition og fri leg, hvor de ikke er bange for at overraske både hinanden og publikum.