29.03.2020
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 200 kr. (Eks. gebyr)
Siddepladser

IAMJJ

Solokoncert / Ekstrakoncert
Koncerten med IAMJJ flyttes til den 3. maj. Billetter købt til koncerten den 29. marts er i den forbindelse gyldige til den nye dato den 3. maj.
—————–

Efter en succesfuld koncert på Bremen Teater vender danske IAMJJ tilbage til Hotel Cecil den 29. marts med en solokoncert, hvor hans slæbende, dybe stemme og mørke, melankolske melodier er i centrum. Koncerten er med siddepladser og et begrænset antal billetter.Den blot 25-årige danske sangskriver IAMJJ tumler med de største emner i sine sange, og han tør pege på de største navne som inspirationskilder: Nick Cave og Leonard Cohen.

I 2018 udkom hans debutalbum ”Bloody Future”, hvor hans slæbende, dybe stemme og mørke melankolske melodier imponerede publikum og anmeldere. Det blev for nylig blev fulgt op af hans anden fuldlængde, ”Take It Slow On Me”.

Han har tidligere optrådt på Hotel Cecil med sit band, men nu vender han tilbage på egen hånd med en solokoncert den 29. marts.

Om den kommende koncert udtaler IAMJJ:

”Jeg glæder mig meget til denne aften. Jeg vil spille sangene unplugged, spille dem, som de blev født. Jeg glæder mig rigtig meget til, at Hotel Cecil skal skabe rammerne for, hvad, jeg håber, bliver en intim og god aften”.