09.04.2022
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 170 - 545 kr. (Eks. gebyr)

James TW (UK)

Den britiske singer-songwriter James TW vender tilbage til Danmark, når han giver koncert på Hotel Cecil den 9. april.

Sidst manden bag kæmpehittet ‘When You Love Someone’ James TW var forbi Hotel Cecil, spillede han for en udsolgt sal, og til april er han tilbage på scenen med sine inderlige popsange og ny musik på sætlisten.

James TW debuterede med EP’en ‘Just A Number’ i 2014 og snart tog karrieren fart, da den canadiske popstjerne Shawn Mendes roste udgivelsen på Twitter. Snart fulgte et samarbejde mellem de to, der førte til en pladekontrakt på Island Records og to verdensturnéer som support for Shawn Mendes.

James TW, der selv nævner John Mayer og Ed Sheeran som inspirationskilder, udgav i 2019 debutalbummet ‘Chapters’, hvorfra den bittersøde skilsmisse-sang ‘When You Love Someone’ siden har modtaget milliarder af streams.

I september udgav James TW ‘Heartbeat Changes’ (part 1), der udgør første halvdel af hans længe ventede opfølger til ‘Chapters’. Så der er ny musik i vente, når den britiske sangskriver besøger Hotel Cecil til april.