Joe Pera (US)
Den amerikanske komiker Joe Pera er manden bag Adult Swim TV-serien Joe Pera Talks With You, hvor han vender alt fra morgenmad, søvn og jern. Til maj kommer han til Hotel Cecil i København med sit nye comedyshow.
Joe Pera er den mystiske karakter, der blandt andet står bag den store succes fra 2016, Joe Pera Talks You to Sleep, hvor han på skæveste vis snakker om alt mellem himmel og jord. For eksempel hjælper han dig med hvordan du skal handle ind, eller hvilken pandekage du skal spise til morgenmad, hos Joe Pera er emnerne hverken for store eller for små. Joe Pera har blandt andet besøgt talkshowet Late Night with Seth Meyers, og til maj kommer han hele vejen fra USA til København med spritnyt materiale.