08.05.2022
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 225 kr. (Eks. gebyr)

Joshua Radin (US)

Den amerikanske singer/songwriter Joshua Radin fortryller med rørende melodier og tyst nærvær på Hotel Cecil den 8. Maj 2022.

Da Joshua Radin gæstede Hotel Cecil i 2020, optrådte han for en komplet udsolgt sal. Til maj har du nu endnu engang muligheden for at opleve den internationalt anerkendte singer/songwriter, når han den 8. maj betræder scenen på Hotel Cecil.

Joshua Radin har gennem karrieren opnået stor anerkendelse for sin organiske singer/songwriting og personlige tekster i stil med John Mayer, Ben Harper, Jason Mraz og Jack Johnson. Og med Radins seneste album ”Here, Right Now” fra 2019 viste han på ny sin evne til at skrive rørende og nærværende sange med tekster, som borer sig dybt ind i hjertekulen.

Han brød igennem i 2004 med sit første nummer ”Winter”, der blev et hit via den populære tv-serie ”Scrubs”. I 2006 fulgte han op af debutalbummet ”We Were Here”, hvor Ryan Adams medvirkede på nummeret ”Lovely Tonight”. Med udgivelsen ”Simple Times” fra 2008 opnåede han med mere end 250.000 solgte eksemplarer sit helt store kommercielle gennembrud. I alt har han udgivet syv studiealbum og solgt over 750.000 album.

Han er desuden blevet rost af medier som Rolling Stone, Elle og The Guardian, har optrådt i store amerikanske tv-shows som ”Ellen DeGeneres”, ”Conan” og ”Jimmy Kimmel Live”, og så er hans musik blandt andet blevet brugt i ”American Idol” og tv-serierne ”Grey’s Anatomy” og ”One Tree Hill”.