Arrangementet er afholdt

Kajsa Vala

I henhold til myndighedernes retningslinjer er det desværre ikke muligt at afholde koncerten med Kajsa Vala den 26. januar, men det er lykkedes at finde en ny dato til showet, som bliver den 11. maj. Billetter købt til den oprindelige dato er også gyldige til den nye dato den 11. maj.

———————————————-

Kajsa Vala giver koncert på Hotel Cecil den 11. maj med nye sange på sætlisten.

Dansk-islandske Kajsa Vala har optrådt med Psyched Up Janis og varmet op for The Sandmen. Til februar udgiver hun et nyt album ‘When Are We Out of The Woods’ og i den forbindelse optræder hun på Hotel Cecil med sine nye sange og sit tæt sammenspillede 5-mands/kvinde-orkester.

Kajsa Vala spiller en raffineret og vidunderlig blanding af rock, folk og country med en snært af nordisk melankoli over sig, hvor referencerne tæller alt fra Sheryl Crow og Lucinda Williams til Emmylou Harris og Patty Griffin.

Hendes kommende album har været 2 år undervejs og indeholder blandt andet radio-singler som ‘One Drop’ og ‘Regrets’, samt duetten ‘Other People’ med Silas Bjerregaard.

Med en islandsk mor og en dansk far trækker Kajsa Vala også på de skandinaviske rødder. Men hun har boet og arbejdet som sangskriver i Nashville. Kombinationen af det skandinaviske og amerikanske er rødderne i Kajsas helt egen Americana / Scandinavia lyd.

Kajsa Vala er en fremragende tekstforfatter, en sanselig vokalist og en kvindelig guitarist, der virkelig mestrer sit instrument, fra akustisk og dobro til en stærk, tung elguitar.