22.10.2022
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00

Kind Mod Kind

Kind mod Kind leverer sårbare festhymner tilsat klubbens dunkle rytmer på Hotel Cecil den 22/10.

Purunge Kind mod Kind sprang hovedkulds ned i danske musik-andedam og skabte bølger med debut singlen ‘Du Gør Mig Blind’. Singlen blev snart P3s Uundgåelige og modtog en topplacering på den officielle danske airplay chart samt rosende ord fra Soundvenue, GAFFA, Politiken og mange flere.

Snart fyldte de koncertsale til deres første koncerter, hvor det blev nødvendigt at afvise koncertgængere i døren, grundet fuld kapacitet. Altsammen knap et halvt år efter dannelsen, og kun med én single på samvittigheden.

Kind Mod Kind skriver festhymner til de evige sommernætter, hvor musikken pulserer i takt med at solen står op på ny. Kontrasten i forsangeren Julius’ lyse falset spiller en gennemgående rolle i deres nysgerrige og dragende univers, der er lige dele UK garage og When Saints Go Machine.

Til oktober står de klar på scenen på Hotel Cecil med masser af ny musik på sætlisten.