02.10.2020
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 165 kr. (Eks. gebyr)

KOPS

Efter en udsolgt koncert sidste år vender det danske pophåb KOPS tilbage til Hotel Cecil den 2. oktober med nye numre.

Bag KOPS gemmer sig 21-årige Oskar Kops Kronback. I april sidste år spillede han sin første headliner koncert for et udsolgt publikum på Hotel Cecil. Siden har han både optrådt på Roskilde Festival, Musik i Lejet og Smukfest, og til marts giver han en udsolgt koncert i Lille Vega.

Den danske artist og producer har støt opbygget sin fanskare over de seneste år. Hans største hit, ’Salvation’ fra 2018, blev P3s Uundgåelige og er siden blevet streamet over 5 millioner gange. Han har senest udgivet singlen ”Part of Life”.

KOPS har sideløbende gjort sig bemærket som producer – senest på Hans Philips debut single ’Siger Ingenting’.