Arrangementet er afholdt

Kvindestemmer

Kvinderstemmer afholdes for 15. gang, på Hotel Cecil den 26. marts. 

Program
11.30

Dørene åbnes.


12.00
Kvindestemmer introduceres af kunsthistoriker og redaktør Lisbeth Tolstrup.

12.15
Dorthe Chakravarty, forfatter og journalist
Dorthe Chakravarty arbejder med kultur- og kvindehistorie. Hun har bl.a. skrevet om tjenestepiger, husmødre under besættelsen og Carlsberg-kvinden fru Jo. Dorthe Chakravarty vil bl.a. dykke ned i fortællingen om Danmarks første kvindelige læge, Nielsine Nielsen, som bryder mændenes monopol på universitetet og lægefaget.

Nielsine Nielsen førte i 1860’erne en dagbog, hvor hun – ret enestående for tiden – skriver om sit ønske om ikke at blive gift og være fri til at leve et liv, hun selv skaber.

12.50
Randi Pontoppidan, komponist, vokalist og improvisator
Randi Pontoppidan er kendt for sin eksperimenterende blanding af vokalarbejde, komposition og elektronisk live-bearbejdning af stemmen. Et spændende lydunivers fanger publikum ind i den menneskelige stemmes dybeste hemmeligheder.
Hun færdes hjemmevant på de store scener og har for nylig lagt vejen forbi bl.a. Carnegie Hall.

13.25
Helle Bertram, forfatter
Helle Bertram debuterede som skønlitterær forfatter i april 2020 med KORT. I 2021 udkom SPOR, der er en række essays om at gå og den mentale rejse, der sker undervejs. I foråret 2022 udkommer DÉR, JEG ER, der er 12 portrætter af steder i Danmark og de mennesker, der bor der. Det er denne bog, Helle Bertram vil fokusere på under sin optræden.

14.00
Pause

14.15
Lene Stevns Jensen, billedhugger
Lene Stevns Jensens arbejde er inspireret af mødet med fremmede kulturer. Hun har boet i Grønland, været gæst ved Kunstakademiet i Beijing, og været Artist in Residence forskellige steder, bl.a. på Svalbard.
Hvalros, kvinden og Fuglekvinden er hendes foretrukne motiv. Fuglekvinden er symbol på kvinden, som tør brede sine vinger ud og prøve, om de kan bære.

14.50
Stine Askov, forfatter
Stine Askov debuterede som forfatter i 2012 med romanen Bid, som en tidstypisk roman om en ung kvinde med rod i livet. Romanen blev shortlistet til BogForums Debutantpris. I 2014 fulgte romanen Kaninens år, en humoristisk roman om at sidde fast i ægteskabs- og madpakkesumpen. ‘Katalog over katastrofer’ fra 2020 er Stine Askovs fjerde roman og foregår i 80’erne.

15.25
Lil Lacy, komponist og musiker
Lil Lacy har komponeret, arrangeret og indspillet musik til forskellige koncerter og performances bl.a. kammeroperaen ”One world above, another below, 45” (2019) og multikanalsværket ”You’re somehow connected – a dream play, 80” (2020-21), som åbnede Aarhus Festuges officielle gallakoncert 2021. Hun har spillet koncerter og fået sin musik opført i ind- og udland.
Hun har modtaget Léonie Sonnings Talentpris 2020.

Information
Pris: 100 kroner.
Café: Der kan købes sandwich, kage, øl, vin, vand, the og kaffe.
Billetter købes ved indgangen.

Ret til ændringer forbeholdes.
Se flere oplysninger om kunstnerne på www.folkevirke.dk

Arrangører
Folkevirke, Kvinder i Musik, Kvindelige Kunstneres Samfund og Dansk Blindesamfunds Kvinder

Økonomisk støtte
Statens Kunstfond
Den Bøhmske Fond
Kvindernes Bygning
Folkevirke
Kvindelige Kunstneres Samfund
Københavns Kommunes Musikudvalg