Arrangementet er afholdt

Low Roar (IS/US)

I henhold til Statsministeriets anvisninger er Hotel Cecil lukket til den 6. april 2021, hvilket desværre påvirker koncerten med Low Roar den 23. marts.
Vi forsøger at flytte koncerten til en ny dato og melder ud, når vi ved mere. Har du billet vil du blive kontaktet direkte på mail hurtigst muligt. Vi beder om jeres forståelse og tålmodighed, da vi ikke kan besvare alle spørgsmål nu og her.
Vi informerer løbende via vores hjemmeside og Facebookside.

—————
Det amerikansk/islandske projekt Low Roar, der sidste år udgav det anmelderroste album ”Ross”, kommer til Hotel Cecil i København den 23. marts.

Low Roar er bygget op omkring den amerikanske musiker Ryan Karazija, der efter en årrække i bandet Audrye Sessions rykkede til Reykjavik i 2010 for at søsætte sit nye projekt med rødder i både post-rock, folk, electronica og lydmæssige paralleller til artister Thom Yorke, Massive Attack og Sigur Rós. Siden er det blevet til fire albums med gæsteoptrædener fra Amiina, Sigurlaug Gísladóttir (Múm), Jófríður Ákadóttir (Samaris) og koncerter på Eurosonic, The Great Escape og Iceland Airwaves. Dertil har Low Roar lagt musik til Hideo Kojimas fremtrædende trailers for spillet ”Death Stranding” med Norman Reedus, Mads Mikkelsen og Guillermo del Toro.