28.01.2022
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 180 kr. (Eks. gebyr)

Lucer

Releasekoncert

Koncerten er desværre aflyst. Billetter refunderes af Ticketmaster.

———————————

Den 28. januar er LUCER tilbage med deres 3. album “The New World”, og samme dag spiller de releasekoncert på Hotel Cecil.

På ’The New World’ får den rendyrkede rocklyd, mange kender fra LUCERs debutalbum, selskab af både elektrobeats og sync-effekter – og netop dét er den røde tråd hele albummet igennem. Det er lyden af rock a la 2022, og et band der for alvor har fundet deres DNA.

“På vores nye album har vi stadig sangen i fokus fremfor formen og lyden. Denne gang har vi allieret os med en af de aller dygtigste til at give albummet præcis det univers og den røde tråd der lidt manglede på “Ghost Town”. Vi er både hårdere og samtidig mere mainstream end nogensinde før”, siger Lasse Bøgemark fra LUCER.

Det gennemførte udtryk skyldes i høj grad også samarbejdet med producer Christoffer Stjerne (H.E.R.O.), der, ifølge LUCER, har en anderledes tilgang i studiet, end de har været vant til. Han er ikke bleg for at udfordre og prøve nye lyduniverser af, og det er netop det der har skabt “The New World”.

“Albummet er blevet til under lockdown, så det har været nærliggende for os at navngive det efter den nye verden vi alle lever i. Bolden er kommet over på vores side, og de 10 sange der er på albummet er alle et udtryk for at LUCER er landet det sted LUCER skal være”, fortsætter Lasse.

Ligesom LUCERS første to plader er også den nyeste i rækken skabt med liveoptrædener for øje. Det københavnske rockband har gjort sig bemærket i både ind- og udland med deres eksplosive energi og fandenivoldske sceneshows – og det stopper ikke med ’The New World’. Tværtimod. “The New World” er sammenkoget af et mere voksent LUCER, der har fundet sin egen vej efter nogle års søgen, og som nu endelig er klar til at præsentere det for resten af verden – med de store scener i sigtekornet.