03.04.2022
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 175 kr. (Eks. gebyr)

M. Ward

Den amerikanske sangskriver M. Ward kommer til Hotel Cecil den 3. april.  

Til april tager M. Ward turen fra Portland, Oregon til Danmark og byder foråret velkommen, når han besøger Hotel Cecil i forbindelse med sit seneste album ‘Think Of Spring’. 

På albummet fortolker han en bred vifte af Billie Holiday sange, der er indspillet helt intimt med M. Ward alene på guitaren, hvor hver indspilning glimter af nærvær, varme og et eminent musikalsk talent. 

Siden han solodebuterede i 1999 har 46-årige M. Ward etableret sig som en af sin generations allerbedste og mest indflydelsesrige singer/songwritere, både som anmelderrost solokunstner, som medlem af folk-supergruppen Monsters of Folk og i duoen She & Him med Zooey Deschanel.

Desuden har han bl.a. turneret med Mavis Staples, Jenny Lewis, Norah Jones, Cat Power, Neko Case og Lucinda Williams.

M. Ward skulle have optrådt for en udsolgt sal på Hotel Cecil sidste år, hvilket blev aflyst – som så mange andre i 2020. Til april tager han revanche med de nye numre – og klassikere fra bagkataloget.