09.12.2021
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 325 kr. (Eks. gebyr)

Martin Barre (UK)

Aqualung 50th Anniversary Tour

Det er desværre ikke muligt at afholde koncerten med Martin Barre den 9. december 2021, men det er lykkedes at finde en ny dato til koncerten, så Martin Barre nu kommer til Hotel Cecil den 8. december 2022. Billetkøbere modtager mail fra Ticketmaster med yderligere information.

———————
Jethro Tulls legendariske guitarist Martin Barre kommer til Hotel Cecil den 9. december 2021 med sit band som del af deres “Aqualung 50th Anniversary Tour”, hvor de fremfører det ikoniske album “Aqualung” i sin helhed, andre Tull-klassikere samt andre overraskelser.

Martin Barre var Jethro Tulls guitarist fra 1968-2012 og har sammen med Ian Anderson formet den lyd og stemning, der gav bandet stor succes inklusiv over 65 millioner solgte albums. Med Aqualung fik Jethro Tull sit store gennembrud i 1971 og Martin udgør en central rolle i albummets lyd med sine kraftfulde riffs, power-akkorder og melodiske soloer. Alene soloen i Aqualung er blevet kåret til en af historiens bedste soloer i Guitar World og MusicRadar, og med bandet vandt han også en Grammy i 1988.

Udover Jethro Tull har Martin Barre også samarbejdet med kunstnere som Paul McCartney, Phil Collins, Gary Moore og delt scene med navne som Jimi Hendrix, Led Zeppelin og Pink Floyd.

Martin Barre udtaler selv om Aqualung:
”Aqualung var det album der definerede Tull – overdådige melodier, stor dynamik og masser af power riffs. Akustik mødtes med elektrisk. Alt fungerede.”

På jubilæums touren vil det for denne ene gang være muligt at læne sig tilbage og genopleve dette legendariske album, der for første gang spilles i sin helhed. Igennem årene har Martin Barre med Tull spillet mere end 70 koncerter i Danmark og Sverige, men 2021 bliver første gang Martin Barre spiller her med sit eget band, som ud over Martin Barre består af Dan Crisp (vokal), Allan Thomson (bas) og Darby Todd (trommer).