Arrangementet er afholdt

Mekdes

Mekdes betager med sjælfuld R&B og sin store stemme på Hotel Cecil den 25. september

Danske Mekdes er med sin overlegne stemme og stærke stage-presence, kommet for at blive. Hun har de seneste år slået sit navn fast med numre som ‘ In Favor of You’ og ‘ Lonely’, der er blevet spillet flittigt på P3 – sange som Mekdes selv har indspillet i hjemmet i Kolding.

Mekdes udgav senest singlen ‘Give You More’, der er en magtdemonstration af Mekdes sjælfulde mikstur af soul, pop og R&B. Lyden er varm og flyder afsted på en lyserød sky, mens Mekdes kraftfulde vokal trænger helt dybt ind i hjertet med styrke og sensibilitet.

“Det var faktisk den første sang, jeg producerede selv, og den handler om, hvor frustrerende det er, når kreativiteten indeni er større end de tekniske evner. Jeg ville gerne vise verden, hvad jeg havde at byde på, men jeg kunne ikke få nummeret til at lyde, som jeg ville have det til”, fortæller Mekdes.

Mekdes har spillet på Smukfest, og hun skulle have optrådt på Roskilde Festival sidste år, der af gode grunde blev aflyst. Den 25. september kan du heldigvis opleve den talentfulde sangerinde, når hun betager Hotel Cecil med sin store stemme og talent.