26.09.2023
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 225 kr. (Inkl. gebyr)

Michelle Gurevich (CA)

Den canadiske singer/songwriter Michelle Gurevich sammenfletter dyster lo-fi med tragikomiske noir-fortællinger på Hotel Cecil.

Michelle Gurevich, tidligere Chinawoman, har på tværs af en række anmelderroste album opnået international anerkendelse for sit dragende noir-univers, som svæver mellem rørende melodier, mørk humor og skyggefuld glamour. Som datter af en russisk ballerina og en ingeniør fra Leningrad er hun vokset op med gamle plader fra Sovjet-tiden, hvilket for alvor afspejler sig i hendes dystre sange, der er lige dele Nico og Leonard Cohen.

Hendes musik har rørt lyttere over hele verden. Fra psykiatriske afdelinger til catwalks hos Fendi, Yves Saint Laurent, Dries Van Noten og Victoria Beckham, mens også Elton John har talt varmt om Gurevich i sit radioshow.
Michelle Gurevichs seneste album ‘Ecstasy in the Shadow of Ecstasy’ handler om begær og jagten på uendelig eufori. Med en kunstnerisk udfoldelse af dekadence, drama og autenticitet fletter hun fortællinger om dyrebare minder og skønheden i at leve fuldt, mens vintage-keyboards og strygere lægger et melodramatisk lydtapet til hendes fængende vokal.

Den canadiske sangerinde er i dag bosat i København, og til september kan du opleve hende på Hotel Cecil til en mørk og fortryllende aften