18.10.2022
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00

Nikolaj Wulff

EPISK

Vitskanonen er ladt, og der skydes med skarpt, når Nikolaj Wulff kommer til Hotel Cecil med sit nye show Episk.

“Komiker”, “YouTuber”, “TikToker”, “Influencer” og “Gå ud af min have, din freak” – ja, kært barn har mange navne. Har du kun set fjernsyn, er du næppe stødt på Nikolaj, men har du derimod været forbi YouTube eller TikTok mere end én gang, er du ikke et sekund i tvivl om, at vi her har at gøre med en lolmaskine af høj kaliber.
4 år efter succesen med sit første onemanshow “JOKES” er Nikolaj Wulff tilbage og klar til at gøre det, som han er absolut bedst til. Vitskanonen er ladt, og der skydes med skarpt, når Nikolaj atter engang tager turen direkte fra internettet og ud på de danske stand-up-scener.

Det bliver ren stand-up comedy i sin pureste form serveret med Nikolajs sædvanligt energiske, nærværende og ungdommelige stil. Det bliver grineren. Det bliver dumsjovt. Det bliver episk!

(NB: Bemærk at showet denne aften bliver optaget, sæderne er unummererede og at dørene åbner en time før showstart)