06.11.2020
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 120 kr. (Eks. gebyr)

Orm

Det bornholmske black metal-orkester ORM, der netop har udgivet den anmelderroste EP ‘Mit Blod’, kommer til Hotel Cecil den 6. november med deres eneste koncert i København i 2020.

ORM udsendte i august 2019 deres andet album ‘Ir’ til en overvældende modtagelse både herhjemme og internationalt, herunder nomineringer til Steppeulven og Gaffa-prisen. Med ‘Ir’ har ORM skabt et sort-metallisk mesterværk, som både taler ind i black metallens tradition og rækker ud over den med sin almenmenneskelige fortælling og gribende, kompromisløse musikalitet.

Kun et halvt år efter udgivelsen af ‘Ir’, udsendte ORM EP’en ‘Mit Blod’ i februar 2020. EP’ens to sange lægger sig både i forlængelse af det seneste album og er samtidig helt sit eget bæst, der viser et band i rivende udvikling uden frygt for genrekonventioner eller soniske eksperimenter. Live er ORM en ustoppelig naturkraft, der med en uhørt sonisk og visuel styrke leverer en oplevelse ud over det sædvanlige, hvilket et eksalteret publikum har bevidnet ved bandets nylige koncerter.