01.08.2021
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 170 kr. (Eks. gebyr)

På Stribe

Få et gruopvækkende indblik i en seriemorders sind, når Christoffer Greenfort og Andreas Illum bringer deres podcast ‘På Stribe’ til live på Hotel Cecil den 1. august.

True crime-bølgens popularitet stiger ufortrødent, hvor danske podcast-serier som Mørkeland, Myrdet af Richelsen & Grau og kendte amerikanske serier som Serial, S-town og Up and Vanished fortsat bliver ved med at fascinere de danske lyttere. Men hvad er det egentlig, der tiltrækker os ved mordgåder og seriemordere? Og hvad er det, der får nogen til at tage et andet menneskes liv?

Disse spørgsmål og mange flere er omdrejningspunktet for seriemorder-podcasten ‘På Stribe’. Her dykker værterne Christoffer Greenfort og Andreas Illum ned i det uforståelige og ubegribelige ved skrækscenariet, når en person i ondskab eller lyst tager et andet liv.

Denne aften på Hotel Cecil kan du derfor se frem til en rejse dybt ind i en seriemordernes mørke sind og uhyggelige skyggeverden i selskab med de to hovedpersoner live fra scenen.

Hvem morderen er, er en overraskelse, der vil blive afsløret på aftenen.