17.11.2023
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 225 kr. (Inkl. gebyr)
Ståpladser

Per Vers

Sidste Omgang Tour

Rapper Per Vers kommer til Hotel Cecil med sange fra hele karrieren, numre fra det anmelderroste samarbejde med Benny Andersen og masser af freestyle i kølvandet på en række udsolgte koncerter i blandt andet DR Koncerthuset. Med sig på scenen har han femdobbelt Danmarksmester i DJ-mix Turkman Souljah og to-mands-teatertruppen Don Gnu.

Per Vers er en performer med power, poesi, personlighed og en helt særlig publikumstække. Og som et kæmpe scoop har Per fået to-mands-teatertruppen Don Gnu med på touren. Jannik “Don” Elkjær og Kristoffer “Gnu” Andrup er Danmarks to bedste “body actors”, dvs. ordløse, akrobatiske, fysiske skuespillere, der med kostumeskift og rekvisitter kommenterer på de enkelte numre – og overtager showet et par gange!

Det hele er pakket ind i en imponerende og topprofessionel storskærms-produktion. På denne måde får publikum bl.a. mulighed for at møde en animeret udgave af Benny Andersen der afleverer sine levende ord i samspil med Per Vers, når vi skal høre de nye, fantastiske numre som Per og Benny lavede sammen få måneder før Benny Andersens død.

Se frem til en aften i selskab med denne nyklassiker, en række af de stærkeste sange fra Pers snart 20-årige pladeproduktion i kombination med hans legendariske improvisatoriske freestyle-evner.