01.02.2022
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00

Poul Krebs

Poul Krebs afholder lyttesession for sit nye album på Hotel Cecil den 1. februar.

Han forstår at levere historier fra lokale perler, hverdagens trummerum, sindets afkroge og livets vedvarende og forbigående relationer. Det er ganske enkelt forfriskende, når Poul Krebs, med en underspillet facon, taler til flere generationslag, mestrer nostalgiens kunst og samtidig dykker ned i vores fælles nutid og fremtid.

Historier fra Poul Krebs sætter sig i hjertekulen, og det har de gjort siden 70’erne. Han har i løbet af sin karriere skrevet over 500 sange, spillet mere end 1000 koncerter og udgivet utallige albummer, som tilsammen er solgt i over en million eksemplarer. ’En af dansk poprocks bedste iagttagere,’ skrev BT. ’En troværdig og ligefrem kunstner i særklasse,’ skrev Jyllands Posten. ’En ualmindeligt kultiveret musiker, der presser sig selv til det yderste for at give publikum en oplevelse, de aldrig glemmer,’ skrev GAFFA.

I forbindelse med Poul Krebs udgiver sit kommende album d. d. 04.02.2022, inviteres I til en lille lyttesession på Hotel Cecil i Kbh den 1. februar 2022. Her vil Krebs sammen med radiomester Jesper Bæhrenz fortælle om sangene og arbejdet med dem – måske spille et par af dem.