15.02.2023
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 180 kr. (Inkl. gebyr)

Rhys Lewis (UK)

Multi-instrumentalist og singer-songwriter, Rhys Lewis, gæster Hotel Cecil 15. februar 2023.

Den britiske musiker, Rhys Lewis, er lige nu aktuel med sin nye single “Midnight”, som er den fjerde single i rækken fra hans kommende andet album.

Rhys Lewis voksede op i Oxfordshire. Han begyndte sin musikalske karriere ved at optræde i et coverband med sin tvillingebror og sin bedste ven. Som 19-årig flyttede Lewis til London for at gå på London Center of Contemporary Music (Nu: London College of Creative Media). Ved siden af sit studie, arbejdede han på at forfine sine produktionsteknikker. Det gjorde han i sit soveværelse, som han omarrangerede til et “gør-det-selv-studio”.

Efter at have boet i London i ti år besluttede Lewis sig for at tage ud og rejse rundt i landet i sin campingvogn. Hans største motivation har været at finde inspiration til sin sangskrivning i et andet miljø end det han har været vant til. Det er blandt andet sådan singlen ”Alone” blev skrevet. Jo mere han rejste rundt, desto mere vidste Lewis, at han ikke ønskede at vende tilbage til London. Da tiden kom, valgte Lewis og hans producer Aidan Glover at holde momentum i gang ved at blive ved med at rejse og skrive musik: “It was such a different environment, it immediately put us both in a completely different headspace. There are songs we formed out there that have become the backbone of the record” – udtaler han.