11.07.2021
Kl 21:15
Dørene åbner kl 20:15
Pris: 280 kr. (Eks. gebyr)

Ridin´Thumb

(kl. 21.15)

Funken er tilbage! Under Copenhagen Jazzfestival indtager Ridin’ Thumb hjemmebanen i Hotel Cecil med to koncerter samme dag. Der er virkelig sparet sammen til at indhente det tabte på en dag fyldt med funk, soul og kærlighed. 

Med tre stærke vokalister i frontlinjen kommer Ridin’ Thumb rundt i hele bagkataloget fra bandets tre albums og på spontane udflugter i feltet af soul, funk, hip hop og jazz. Den skarpe blæsersektion og legendariske rytmegruppe er garanter for et groovy og veloplagt show.

Ridin Thumb er: Jonas Winge Leisner (vokal), Niels H.P. (vokal) Kuku Agami (rap) Joakim Pedersen (keyboards) Martin Finding (guitar) Nicolai Halberg (guitar) Jens Kristian Uhrenholdt (bas) Felix Ewert (trommer) Hendrik Jørgensen (trompet) Carsten Andersen (trompet) Thomas Edinger (tenor saxofon) Kasper Wagner (baryton saxofon)

Koncerterne er p.t. planlagt til at være siddende og vil overholde alle gældende restriktioner og krav. Åbnes der mere op end forventet, vil vi tilsvarende ændre setuppet, så det passer til, hvad der er muligt. Billetter refunderes selvfølgelig, skulle coronasituationen meget mod forventning forhindre gennemførsel.