17.09.2023
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 250 kr. (Inkl. gebyr)

Ron Pope (US)

Support: Lydia Luce

Den amerikanske singer/songwriter Ron Pope kommer til Hotel Cecil i København den 17. september 2023.

Siden han debuterede i 2007 har Ron Pope etableret sig som en af sin generations mest solide sangskrivere i grænselandet mellem singer/songwriter, folk, country og træfsikker guitarrock med inspiration fra navne som Tom Petty og Bruce Springsteen. Pope brød igennem med sangen ‘A Drop in the Ocean’ tilbage i 2008 og har siden da spillet udsolgte shows i mere end 20 lande, solgt over 2 millioner digitale tracks og blevet streamet mere end 500 millioner gange på Spotify og YouTube.

Albummene ‘Work’(2018) og ‘Bone Structure’(2020) modtog ros fra bl.a. Rolling Stone og Billboard, og hans seneste EP-udgivelse ‘It’s Gonna Be A Long Night’ byder på features fra The Mayries, The National Parks og Caroline Spence. Han har netop annonceret, at der er et nyt album i støbeskeen, som udkommer i 2023. Der er lagt op til en intim og inderlig koncert, når Ron Pope indtager Hotel Cecil med nyskrevet musik om livets op- og nedture.