26.02.2023
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 200 kr. (Inkl. gebyr)
Siddepladser

Rumpistol Ensemble

Komponist og producer Rumpistol, fra det prisbelønnede og genrebrydende band Kalaha, har skabt elektroniske værker og filmkompositioner i over 20 år. Den 26/2 indtager han, sammen med sit sekspersoners ensemble, Hotel Cecil med et meditativt og cinematisk univers, der krydser grænserne mellem ambient, jazz- og neoklassisk musik.

Rumpistol aka. Jens Berents Christiansen har med sine detaljerede elektroniske værker optrådt på store scener verden over – Roskilde Festival (DK), MUTEK Festival (CAN) og Boiler Room (UK). De seneste år har han dog sat tempoet ned og opsøger i stedet samarbejdspartnere fra både jazzmusikken og den klassiske musiks verden, hvilket har ført til mere arbejde med organisk instrumentation og improvisation.

’Rumpistol Ensamblet’ blev dannet i forbindelse med hans seneste to udgivelser ”After The Flood”(2020) og ”Isola” (2022). Rumpistol Ensemblet består af Line Felding (Cody) på cello, Maria Jagd (Kira Skov) på violin, Kristian Hoffmann (Be Svendsen) på lapsteel guitar, Emil De Waal (Kalaha) på trommer og Jonathan Bremer (Bremer/McCoy) på kontrabas.

Koncerten med Rumpistol Ensemble er en del af Vinterjazz.