10.02.2022
Kl 19:00
Dørene åbner kl 20:00
Pris: 180 kr. (Eks. gebyr)

Sarah Klang

Bliv forelsket i Sarah Klangs uimodståelige luksuspop med country fornemmelser den 10. februar på Hotel Cecil

Med sin store stemme og underskønne mikstur af country-indfusioneret pop, har Sarah Klang allerede sunget sig ind i hjerter både i hjemlandet Sverige såvel som i det store udland.   

Den 10. februar 2020 har Hotel Cecil fornøjelsen at præsentere det 28-årige vidunder fra Göteborg, når hun kigger forbi med to anmelderroste albums og en spritny udgivelse ‘Virgo’ i baghånden.  

Sidste år, mens hele verden var lukket ned, begyndte Sarah Klang at skrive på sit tredje album. Nedlukningen var en brat opbremsning for den svenske sangerinde, der indtil da havde haft fart på med to anmelderroste albums ude, en svensk Grammy og en plads på toppen af de svenske hitlister.

Hun vendte blikket indad og fandt ro i processen, og resultatet er det kommende album ‘Virgo’. Her udforsker Sarah Klang fortsat grænselandet mellem pop og country – retro og moderne, mens blikket nu er vendt mod 80’er pop og R&B’ens storhedstid 1990.

Sarah Klang har en ambition om at bære faklen højt for sine svenske landsmænd- og kvinder, der gennem flere årtier har sikret Sverige en position som popsmede af højeste kaliber. 

De seneste par års udgivelser taget i betragtning har Sarah Klang mere en vist, at hun kan indfri målet, hvilket hun står klar til at bevise på scenen den 10. februar 2022 på Hotel Cecil.