29.10.2022
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 210 kr. (Inkl. gebyr)

Sitrekin

Sitrekin – tidligere forsanger i Blue Foundation, forbinder fortid og nutid, når hun giver en unik koncert på Hotel Cecil den 29. oktober.

Den tidligere Blue Foundation-forsanger, Kirstine Stubbe Teglbjærg, lancerede sit nye projekt Sitrekin i efteråret 2021 og udgav førstesinglen ‘Open Chest’, der gik nummer 1 på DR P6 Beat og fik international opmærksomhed.

Til efteråret giver hun sin eneste koncert i 2022 på Hotel Cecil, hvor hun, med band, vil spille numre fra hele karrieren – lige fra Kirstines egne Blue Foundation-favoritter i nye unikke versioner, til de danske sange fra albummet ‘Hamskifte’ (2013) og det helt nye Sitrekin-materiale – blandt andet førstesinglen ‘Open Chest’

Til koncerten vil man bl.a. kunne opleve Blue Foundation-sangen ‘Eyes on Fire’, som var med på soundtracket til den første Twilight-film, og i skrivende stund nærmer sig 100 millioner streams. Sangen har i år 15 års jubilæum og i den anledning har Kirstine skabt et helt nyt remake, svøbt i sin nye Sitrekin-lyd.

Sitrekin har de senere år turneret massivt i ind-og udland med succes-konceptet HUN SOLO. Hvis man skal tro GAFFA’s anmelder, er der lagt op til en magisk aften på Hotel Cecil:

“Med en udødelig stoisk ro forberedte Kirstine guitar og pedaler, og kontrasten stod malet i rummet, da hendes karakteristiske skrøbelige stemme hilste ud mod et afventende publikum. En livagtig, støjende og forunderlig guitarintro lod sig forvandle til et mesterværk af en live-opførsel af Drømmenes Lyd. For en stund var hun Gordon, Knowles, Joplin og Patti i mageløs forening, mens musik og trolddom flød sammen“ – (Gaffa ***** 09.03.17)