Arrangementet er afholdt

Soon

Support: Emely

Soon har skrevet sange for Goss, Phlake og Clara. Nu står den aarhusianske duo klar med debutalbummet og inviterer til releasekoncert på Hotel Cecil, hvor du kan opleve deres upbeat kærlighedspop den 2.december.

Soon – som består af vennerne August og Andreas – udgiver det kommende album på eget pladeselskab. Med ufiltreret sårbarhed og ild i øjnene skriver Soon sange om kærlighed, der efterlader selv den koldeste kyniker varm, dagdrømmende og håbefuld.

Efter succespunkter som to udsolgte koncerter i Pumpehuset, support for Phlake i Royal Arena og rotation på P3 har Soon-drengene har haft brug for at vende fokus indad og har brugt det seneste år på at færdiggøre debutalbummet. Albummet er nu klar og udkommer til efteråret inden den store releasekoncert på Hotel Cecil.

Soons sangskrivning har været svær at komme udenom. I 2021 var de blandt andet med til at skrive 3 x Ugens Uundgåelige på P3 – nemlig Goss’ ‘Mad Man’, Phlakes ‘Vendetta’ og Claras ‘Energies Don’t Lie’.

Soon tænder op for fredagshumøret, når de spiller deres debutalbum for allerførste gang d. 2. december. Feststemningen fortsætter til Cecil AM, som starter efter koncerten.

Support: Emely
Den danske sangerinde, musiker og sangskriver Emely skriver popmusik fuld af hjerteblod, følelser og drømme. Hun har opvarmet for Phlake, turneret med Lukas Graham og optrådt på SPOT festival. Hendes første single ’Running’ strøg ind som P3’s uundgåelige, og nu er hun klar til at starte festen fredag den 2/12 med sin drømmende popmusik, som skaber hjertesorger på dansegulvet.