29.10.2023
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 225 kr. (Inkl. gebyr)
Siddepladser

Sophie Zelmani (SE)

Den Grammy-vindende singer/songwriter Sophie Zelmani spiller koncert på Hotel Cecil med sangene fra sit nye album, hvor hun kanaliserer Leonard Cohen og Bob Dylan i sit betagende sangskriver-univers.

Sophie Zelmani fik sit store gennembrud med sit selvbetitlede debutalbum fra 1995, som solgte 100.000 eksemplarer verden over og senere vandt hende en svensk Grammy. Hun er siden blevet omtalt som en af Sveriges mest personlige sangskrivere, mens hendes hviskende og intense vokal ofte har trukket sammenligninger med sangere som Hope Sandoval og Mazzy Star.

Nu er hun pladeaktuel med det anmelderroste album, The World Ain’t Pretty (2022), og spiller i den forbindelse koncert på Hotel Cecil. Denne aften optræder hun med nye sange og alle sine elskede klassikere i musikalsk forening med sin trofaste følgesvend, musikeren Lars Halapi (ex-Bo Kaspers Orkester), på guitar og keyboard såvel en trommeslager og en bassist.