21.03.2023
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 350 kr. (Inkl. gebyr)
Siddepladser

Steen Jørgensen

introducerer Jørgensen/Botes

Steen Jørgensen optræder på Hotel Cecil med Sort Sol sange, solofavoritter og helt nyt materiale i et særligt duo-format med pianist Marina Botes samt musikere Rune Kjeldsen og Jakob Høyer.

Jørgensen/Botes er lyden af et excentrisk møde omkring klaveret, hvor de dansksprogede sange er opstået.

Anden halvdel af duoen er Marina Botes som er et ubeskrevet blad på den danske musikscene. Med hendes baggrund i klassisk og kirkemusik i Sydafrika og Steens lange karriere opstår et særpræget univers, som både er personligt, melodisk og gådefuldt.

Duoens originale lyd har stærk inspiration i adskillige genrer, der trækker tråde til både fortiden og fremtiden, men mødes i et nutidigt lydbillede centreret omkring Steen Jørgensens umiskendelige rå vokal.

De nye sange, der af Jørgensen/Botes beskrives som ”stikprøver af hverdagens hvileløse koncentration” kan opleves live når duoen tager på en omfattende turné i Danmark i februar/marts 2023. Til koncerterne vil man også kunne høre sange fra Steen Jørgensens imponerende karriere som forsanger i Sort Sol og senere som solist. 
På turnéen udvides besætningen med musikerne Rune Kjeldsen og Jakob Høyer.