Arrangementet er afholdt

Svaneborg Kardyb

Koncerten med Svaneborg Kardyb den 9. maj (kl. 20) er udsolgt, men der er tilføjet en ekstrakoncert den 9. maj (kl. 16)!

————————–
Svaneborg Kardyb, vinder af DMA Jazz 2019 for Årets Nye Danske Jazznavn og Årets Danske Jazzkomponist, kommer forbi Hotel Cecil den 9. maj 2021. Koncerten er med siddepladser og et begrænset antal billetter.

De to århusianske musikeres debutalbum “Knob” fra 2019 er nytænkende dansk jazz spillet på trommer, synthesizer og Würlitzer elklaver. Det er minimalistisk musik med et luftigt, sfærisk udtryk, hvor elektronisk og akustisk lyd forenes, og hvor fængende melodier møder nordiske stemninger. Deres debutalbum blev udnævnt til ugens album på P8 JAZZ, ligesom Svaneborg Kardyb vandt i april JazzDanmarks landsdækkende konkurrence for unge jazzmusikere – Jazzkonkurrencen 2019 med ordene:

“Svaneborg Kardyb leverer smukke melodier, organiske overgange med en elektronisk vibe og en afdæmpet coolness. De præsenter os modigt for en minimalisme med et klart kunstnerisk overskud med et fantastisk og organisk groove og sammenspil, som var både elastisk og dynamisk.”