30.04.2022
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 270 kr. (Eks. gebyr)

The Sandmen

Rocklegenderne The Sandmen vender tilbage til Hotel Cecil og giver koncert den 30. april. 

Sidst The Sandmen slog vejen forbi Hotel Cecil spillede de to fuldstændigt udsolgte koncerter. Til april er de danske rocklegender tilbage på scenen, mens indspilningen af deres næste album er i fuld gang, hvor muligheden for at afprøve nyt materiale er nærliggende til den kommende koncert.

Fortællingen om The Sandmen som et helt særligt stærkt live orkester fortsætter, og koncerterne er igen den gyldne mulighed for at opleve musikken leveret på The Sandmens kompromisløse, groovy, hårde og direkte måde. Bandets kærlighed til live optræden har altid stået i et særligt vigtigt og inspirerende centrum. Både for udviklingen af ny musik, og for kammeratskabet, men især for at høste den energi mellem scene og publikum, som er en fuldstændig uvurderlig del af den benzin, bandet bruger i alt videre arbejde.

Sandmen siger selv: ”Det er det her vi gør. Det vi elsker mest. Klart mest. På en scene foran et publikum. Direkte levering og direkte afregning. Levende musik. Spænding og energi. Den lækreste og vildeste energi. At lykkes med at overgå os selv når vi spiler live. Nå helt derud hvor bandet bliver én flydende størrelse. Spille sammen. Lade det utilsigtede ske, elske mislyde, små fejl, alle farverne… og så det ultimative af det hele, nemlig når publikum rejser helt med hele vejen”