24.09.2023
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 200 kr. (Inkl. gebyr)

THIS IS THE KIT (UK)

Anmelderrost, legesyg indiefolk i særklasse – britiske This Is The Kit spiller koncert på Hotel Cecil. 

Bag This is The Kit gemmer sig den britiske sanger, sangskriver og musiker Kate Stables, som gennem tiden har arbejdet sammen med blandt andre The National og turneret med Sharon Van Etten og Iron & Wine m.fl.

Debuten ‘Krulle Bro’” blev produceret af John Parish (PJ Harvey, M. Ward, Perfume Genius), men gennembruddet kom i 2015 med ‘Bashed Out”’ indspillet med Aaron Dressner fra The National, hvis medlemmer og faste musikere også bidrog under indspilningerne. Og samarbejdet fortsatte på The Nationals album  ‘I Am Easy to Find’ (2019), hvor Stables medvirker som sanger på titelnummeret og yderligere to sange.

Hendes seneste album ‘Off Off On’ udkom i 2022 på Rough Trade (The Smiths, The Libertines, The Strokes) og fik flotte ord med sig fra anmelderne, som hyldede Staples for sin originale stemme og dragende musikalitet.

“Off Off On is undoubtedly This Is The Kit’s best work yet – clever lyrics, clashing instrumentals and unique vocal patterns create a dizzying and heady album that feels as refreshing as it does personal”

– The Line of Best Fit

This Is The Kit er kendt for tryllebindende melodier og forunderligt underholdende live-oplevelser, som vil få dig til at glemme tid og sted for én magisk aften.