03.04.2021
Kl 23:55
Dørene åbner kl 23:00
Pris: 300 kr. (Eks. gebyr)
Siddepladser

Thøger Dixgaard

00:00

Midnat. Det mytiske tidspunkt er udgangspunktet for en række koncerter på Hotel Cecil under navnet “00:00”. Over 5 dage i april præsenterer Hotel Cecil 5 forskellige artister, der alle går på scenen, når klokken slår 12 og skiftet fra dag til nat finder sted. Koncerterne vil være med et ganske begrænset antal siddepladser og være eksklusive. Der kommer ikke ekstrakoncerter. Det er med andre ord en helt særlig mulighed – i coronaens skygge og nattens mørke – at opleve nogle markante danske kunstnere, hvor tid og sted ikke defineres som ellers kendt. Hør, hvad den dybe midnat vil på følgende koncerter i april måned:

3.4. Thøger Dixgaard
16.4. Jacob Bellens
17.4. Lowly
24.4. Myrkur
30.4. Mikael Simpson

Med den brasiliansk inspirerede 3 Somre i sensommeren og den “housede” november single Elevator – feat. Jonathan Elkjær & Wads.png (Phlake) – har Thøger Dixgaard igen stemplet ind på det musikalske landkort. Efter en livsændrende rejse til Brasilien og nyligt slået partnerskab med Jonathan Elkjær har Thøger fundet sin lyd anno 2020. Den sædvane Dixgaard’ske coolness møder nu Elkjær’s skarpe pop produktioner tilsat et strejf af den brasiliansk varme og rytmik, og der varsles endnu mere musik i det nye år. Derfor annoncerer Thøger Dixgaard nu midnatskoncert på Hotel Cecil i København

“Jeg synes tidens ‘sid ned koncerter’ fordrer en oplagt mulighed til at skabe en spændende lytte oplevelse. Og jeg synes det er fedt at gå til koncerter hvor lyden og den spillede musik er i forsædet. Jeg kunne derfor godt tænke mig at invitere til en koncert hvor vi sammen fremhæver lyden i rummet og dem der fremfører den på bedst mulig måde. Hotel Cecil og Musikkens Hus er i mine øjne perfekte rum til det.” – Thøger Dixgaard

I bandet har Thøger har flankeret sig med Nikolaj Svaneborg på keys, som er den ene halvdel af den fremadstormende jazz-duo Svaneborg Kardyb, og de rytmiske sværvægtere Bastian Sjelberg (Laid Back, Benjamin Hav, Gnags) og Kristoffer ‘Stunn Gunn’ Sjelberg (Malk de koijn, Bikstok). Med dette live-hold lægges der op til en mere improvisatorisk/jazzet sound med udgangspunkt i den meget legende brasilianske musik og med en bund som får ‘natklubben’ til at misunde.