03.12.2020
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 170 kr. (Eks. gebyr)

Thorbjørn Risager & The Black Tornado

Koncerten med Thorbjørn Risager & The Black Tornado den 3. december er desværre udskudt.
Vi arbejder i øjeblikket på at finde en ny dato og vender tilbage hurtigst muligt med den nye dato samt yderligere information.

——————–
Gennem mere end 1.000 koncerter i 21 forskellige lande har det hårdt swingende ensemble etableret sig som et af de flittigste navne på den danske og europæiske livescene. Nu er der også nye sange fra det hårdtarbejdende orkester, der sætter en dyd i at spille smilet frem hos publikum.

Det populære og prisvindende orkester har udgivet albummet ’ComeOn In’, hvor intensiteten er intakt, men der gives også plads til nye strejf af melankoli. For det er det, bluesen kan: groove alle livets problemer væk. Det ved frontmanden bedre end de fleste. Og på det nye album, med den inviterende titel ’Come On In’, går han i clinch med alt fra egen alder til den politiske virkelighed. På den måde symboliserer titlen alt det, Thorbjørn Risager & The Black Tornado står for.

”Nogle tror, at blues er trist, fordi den er opkaldt efter melankoliens farve og har sine rødder i musikspillet af slaverne i USA. Men man skal huske, at det var musik, man samlede sig om, når man havde fri fra strabadserne. Den opstod i festligt lag og var beregnet til at danse til. Den tradition vil jeg gerne være med til at løfte videre, så man forløser problemerne via musikken og går hjem med et smil på læben.”