03.04.2023
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Siddepladser

Tim Heidecker

Den amerikanske komiker og musiker Tim Heidecker (kendt fra Tim and Eric Awesome Show, Great Job!) kommer til Hotel Cecil den 3. april 2023 med sit første live show nogensinde, når han indtager scenen med både comedy og musik. 

Heideckers ”An Evening with Tim Heidecker” standup special er blevet set over 1 million gange på YouTube, og har resulteret i at blandt andet mediet Vulture har udråbt ham som “the poet laureate of delusional assholes.”. Comedy-karakteren ”Tim Heidecker” er i sandhed standup komikkens ”‘truth-telling’ comic with none of the talent, but all of the narcissism and aggression” (Vulture), og ifølge mediet Vice, findes der ingen bedre til at udføre ”failure-centric comedy”, end denne udgave af Heidecker.

Showets anden halvdel indeholder en anden side af Heidecker, nemlig sangskriveren, musikeren og performeren, der har udgivet en række album, hvor det seneste Fear of Death inkluderer samarbejder med Weyes Blood. Om albummet skrev Washington Post blandt andet: “for the first time, Heidecker sounds unapologetically like himself on tape — dark but not dour, witty if not necessarily here for punchlines.”

Dette er Tim Heidecker uden anførelsestegn om navnet, som repræsenterer en talentfuld og profileret sangskriver, der aldrig afviger fra sin naturlige inklination mod humor, men hvor der altid er noget dybere of mere ægte på spil for lytteren at dykke ned i. Heidecker (guitar, vokal) og bandets Very Good Band, der består af Joash Adams (trommer), Eliana Athayde (bas, vokal) og Catfish Connoer (lead guitar, pedal steel), vil sammen fremføre sange fra hele Tim Heideckers musikalske bagkatalog.

Glæd dig til en aften fuld af både grin og musik i selskab med ”Tim Heidecker” og Tim Heidecker plus band live på Hotel Cecil i København 3. april.