TOM and His Computer & Roxy Jules
Bag navnet TOM and His Computer står musiker og DJ Thomas Bertelsen, der med buldrende beats, smittende energi og kradse stemninger er det ene af to hovednavne denne aften på Hotel Cecil.
TOM and His Computer har siden 2016 udgivet sin elektronisk funderede indierock på Trentemøllers pladeselskab In My Rooms, og selvsamme Trentemøller inviterede i 2022 TOM and His Computer med på sin verdensturné som support, så det er en musiker i absolut topform, man denne aften kan opleve.
Også i topform efter en omfattende turné i bl.a. Danmark sammen med Kellermensch er også andet hovednavn Roxy Jules, som musikeren og sangeren Julie Runa står bag. I øjeblikket storhitter hun med nummeret Light Pink Petals på P6, og med sig til denne koncert har hun sin faste makker Manoj Ramdas (kendt fra bl.a. Raveonettes og Sort Sol) og sammen vil de to tage os gennem Roxy Jules bittersøde guitarhymner.
Som særlig gæst optræder den dansk-norske duo Oak & Shaw, der netop har udsendt deres debutalbum med et mix af dansable, elektroniske numre og tyste, følsomme sange på både norsk og engelsk