06.04.2021
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 170 kr. (Eks. gebyr)

Tom Grennan (UK)

Et af Englands største poptalenter giver dansk koncert, når Tom Grennan, hvis debutalbum i 2018 gik top 5 i hjemlandet, gæster Hotel Cecil den 6. april 2021.

25-årige Tom Grennan startede som 18-årig sin karriere med ydmyge gigs på Londons pubber, men siden han i 2016 medvirkede som sanger på den elektroniske duo Chase & Status’ store hit ”When It All Goes Wrong”, har han etableret sig som en af sin generations største engelske poptalenter.

Efter tre EP’er udsendte han i 2018 debutalbummet ”Lighting Matches”, der var produceret af Dan Grech-Marguerat (The Killers, Radiohead) og Fraser T. Smith (Adele, Stormzy), og som mikser catchy melodier, kæk singer/songwriter-inspiration, medrivende riffs og Grennans karakterstærke vokal, ikke ulig fx Ed Sheeran og Lewis Capaldi. Albummet indeholder bl.a. hitsinglerne ”Something in the Water”, ”Found What I’ve Been Looking For” og ”Barbed Wire” og opnåede en femteplads på den engelske albumhitliste.

Siden har han udgivet flere nye numre, senest singlerne ”Oh Please” og This Is the Place” i 2020, som man sandsynligvis kan se frem til at høre live, når han den 6. april giver koncert i Hotel Cecils intime sal.