01.10.2021
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 170 kr. (Eks. gebyr)

Tomas Høffding

Tomas Høffding kommer til Hotel Cecil den 1. oktober med sin eneste koncert i København i 2021!

WhoMadeWho’s egen falset-ekvilibrist og hårdt swingende discobassist er sprunget ud som solist på dansk. Tomas Høffdings debutplade “Ild, Drømme, Frihed og Fred”, der udkom i januar, lægger et perfekt snit mellem melodiske, nære og personlige sange i samspil med hans enorme internationale erfaring indenfor clubmusik. Det er musik du kan danse og græde til på samme tid.

Det er en plade, der har ramt dybt og rent:
“Jeg har aldrig før oplevet en så hjertelig feedback på min musik før. Mine sange har allerede spillet til både fødsler og begravelser, og jeg glæder mig som et lille barn til at komme ud og mærke sangene på et regulært spillested.”

Tomas lover at spille både de mere intime sange vi ikke er vant til at høre fra hans hånd, men også at folde sig helt ud som dansende elektronisk troldmand på sange som genfødselshymnen “Kaster Alt Det Jeg Var Ind I Bålet”, slow-disco baskeren “Månesyg” eller den Moderat-inspirerede “Ringede Til Johannes”. Og måske han også spiller en sang eller to fra hans tid i duoen Lydmor Bon Homme?

“Noget nær perfekt produceret. Mindfullness i albumformat”
-GAFFA (5/6)