22.01.2021
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 155 kr. (Eks. gebyr)

Tuhaf

Det dansk/tyrkiske orkester Tuhaf, der spiller funky anatolsk syrerock med rødder i 70’ernes psykedeliske guldalder i Tyrkiet, kommer til Hotel Cecil den 22. januar.

Gamle folkesange og moderne budskaber flettes sammen i et musikalske univers, der både hylder syrerockens skæve, sære og vilde fester, men også kendetegnes af vemod, hjemve og nostalgi. I midten af g-funk synthesizers, groovende trommer og rå psych-guitarer tøjler frontkvinde Berrin Bas musikkens mange udsyrende, højtflyvende, ærlige og rå bølger.

Tuhaf er traditionerne i moderne klæder, og svævende ind og ud af de mange tyrkiske referencer kommer både hiphop samples og vilde skævvridende funkrytmer. Konstant balancerende på kanten af syrerockens sorte huller, lokker bandet dig til at tage springe med dem og forsvinde ind i festen og dansen med dem.