Arrangementet er afholdt

Velvet Volume

Koncerten med Velvet Volume er rykket til den 30. maj. Billetter købt til koncerten den 26. marts er i den forbindelse gyldige til den nye dato den 30. maj.

—————–

Den fremadstormende danske rockgruppe Velvet Volume giver koncert med sange fra deres kommende andet album den 26. marts på Hotel Cecil.

Den aarhusianske søstertrio har siden udgivelsen af deres debutalbum ”Look Look Look” i 2017 haft fokus på deres udenlandske karriere. Nu er bandet klar med deres næste album, der forventes at udkomme i maj.

Første singleforløber frem mod det nye album udkommer 7. februar, og som opvarmning til det nye album giver Velvet Volume en enkeltstående koncert på Hotel Cecil den 26. marts, hvor de præsenterer noget af deres nye materiale.

Siden deres første koncert i 2013 har de bl.a. spillet til Kronprinsparrets Priser, som blev sendt live via DR1, til GAFFA Prisen og til P6 Beat Rocker Koncerthuset to gange.

De har desuden optrådt på et utal af danske festivaler som Northside, Tinderbox, Smukfest, Musik i Lejet, SPOT festival, Alive, Jelling, Thy Rock, givet flere udsolgte shows i Pumpehuset og Vega samt turneret i Schweiz, Østrig, Holland og Tyskland.