01.09.2021
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 170 kr. (Eks. gebyr)

Vestbo Trio feat. Bjørn Fjæstad

Solide grooves og melodier fra Vestbo Trio møder Baal-frontmand Bjørn Fjæstads vokal på Hotel Cecil den 1. september

Der er god grund til at glæde sig til september, når Hotel Cecil lægger hus til et helt særligt møde mellem Vestbo Trio og Bjørn Fjæstad fra Baal. 

Denne aften udgiver den nyfundne konstellation nemlig deres første fælles album, og i den forbindelse står de fire herre klar på scenen for at præsentere de nye sange fra udgivelsen. Her kan du glæde dig at opleve instrumentale genialiteter i et smukt møde med Baal-forsanger Bjørn Fjæstads ekspressive vokal.

De nye numre består af Vestbo Trios solide sammenspil mellem trommer, bas og guitar, som gruppen har forfinet gennem en karriere på 10 år og en god håndfuld udgivelser. Bjørn Fjæstads stemme dukker op rundt omkring på albummet med fortolkninger af af Bob Dylan, Lambchop, Bill Fay m.fl. Albummet udkommer i samarbejde med højtalerfirmaet DALI.

Guitarist Michael Vestbo udtaler om samarbejdet: “Det er en både rystende og fuldstændig fantastisk oplevelse at koble Vestbo Trios lyd med en fabelagtig stemme som Bjørn Fjæstads. Hvert ord han synger rummer en vægt og dybde, som det er en fornøjelse at spille sammen med.”

Vestbo Trio trådte for alvor ind på den nationale scene med albummet “Gentlemen…” i 2017. Albummet blev indspillet i Mark Knopfler’s studie i London, og strøg til tops på den danske vinyl top 40. Sammen med Baal har Bjørn Fjæstad haft succesfuld karriere siden udgivelsen af det anmelderroste album ‘Sensorama’ fra 1996. Efterfølgende har Baal gennem tre årtier udgivet albums, mens Bjørn Fjæstad har medvirket i en række succesfulde teaterkoncerter.