04.12.2021
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 160 kr. (Eks. gebyr)

Ydegirl

Ydegirl sammenfletter fortid og nutid i et sprælsk musikalsk univers på Hotel Cecil den 4. december
Ydegirl er aliasset for den danske producer og sangskriver Andrea Novel. Navnet kommer fra en 2000 år gammel teenager fundet i en mose i byen Yde i 1897. Moseteenageren blev beundringssværdigt godt bevaret takket være det høje indhold af garvesyre i mosen.

Gennem musikken sammenflettes fortidens og den nulevende Ydegirls skæbner i et særegent univers af swamp pop, r&b elementer og nordisk kammermusik. Klassiske instrumenter som klarinet, fløjte og violin spiller side om side med trommer, el guitar og synthesizere, og i midten af det hele svæver Ydegirls dragende stemme, der synger om følelser fra fortid, fremtid og nutid, om at være i limbo og om splittede tanker i unikke, soniske arrangementer. 

Ydegirl udgav sin roste debut EP “notes19” i 2019, en samling af smukke og særlige sange, der fremstår som en form for dagbog. Hendes debutalbum “Ydegirl” udgives til oktober 2021 via Escho.