Tribulation er aktuelle med deres sjette studiealbum "Sub Rosa in Æternum", og i den forbindelse slår det svenske band vejen forbi Hotel Cecil den 13. februar.
Siden dannelsen i Arvika i 2005 har Tribulation, bestående af Johannes Andersson (Vokal/Bas), Adam Zaars (Guitar), Joseph Tholl (Guitar) og Oscar Leander (Trommer), udgivet en lang række albums og besøgt Danmark af flere omgange, blandt andet på metalfestivaler som Kill Town Death Fest, COPENHELL og Metal Magic. Bandet har desuden spillet support for Ghost, og er i øjeblikket på tour med Opeth på deres nordamerikanske turné i oktober 2024.
"Sub Rosa in Æternum" markerer bandets første udgivelse efter deres 2023 EP Hamartia, som har opnået anerkendelse fra kritikere efter Tribulations prisvindende sidste studiealbum Where the Gloom Becomes Sound i 2021.