Zachary Hatcher er soloharpenist i DR Symfoniorkestret og er den første amerikanske harpenist, der er blevet optaget på Paris Conservatory. Han er desuden vinder af den internationale Léopold Bellan Solistkonkurrence i Paris og hans solodebut var i Ravels Introduction og Allegro med Danmarks Radios Symfoniorkester i 2016. Han har optrådt med DR Symfoniorkestret næsten hver sæson siden da.
Kind Of Opera præsenterer denne aften Hatcher på Hotel Cecil som en del af deres Solo Sessions. En serie af unikke koncertoplevelser, hvor klassiske solister bryder grænserne mellem musik, performance og visuel kunst.
Til koncerten vil den polske kunstner Bartek Arobal Kociemba skabe et betagende visuelt univers omkring Zachary Hatchers fortryllende harpetoner. Arobal leder projektet Queer Meditations og er en del af kunstnergalleriet Vi Lever på Polsk.