11.05.2023
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 175 kr. (Inkl. gebyr)

Malte August

Kære billetkøbere.

Det er med stor ærgrelse, vi må meddele, at koncerten med Malte August på Hotel Cecil d. 11/05 desværre aflyses.

Vi beklager den kedelige nyhed.
Alle billetkøbere vil blive kontaktet af billetudbyderen med information om refundering af billetterne snarest.

––––––––––––

Malte August skriver og synger om det at være ung, kærlighed, at længes og dét at have svært ved at finde sig til rette lige dér, hvor man er. Malte August har en melankoli i sin stemme, der også afspejles i teksterne og skaber med sin musik et dragende og nærværende pop-univers, der foldes ud lag for lag gennem kontrasterne mellem storladne og intime produktioner og relaterbar og billedlig lyrik.

Når TV 2’s julekalender ‘Tinka og sjælens spejl’ for tredje gang ruller over skærmen, er det med Malte August’s nærværende og sjælfulde stemme på titelsangen “Den måneløse nat”. Om sangen kan blive en juleklassiker som dem, der allerede så småt baner vejen frem til toppen af de danske hitlister, må kun tiden vise. Men traditionen tro kommer mange til at lytte, når titelsangen ruller ud i danskernes fjernsyn i december måned.

Malte August spiller klaver, og det er ofte her, at hans ideer til sine sange bliver født. Han har gået på den anerkendte Limpi Music sangskriverskole i Lillehammer, hvor han fandt ud af, at det var gennem det danske sprog, han bedst kunne udtrykke sine følelser og historier. Altid at være væk fra dét og dem, man holder af – om det er fra hjembyen Århus til Norge eller senere det med at forlade det trygge og flytte til København – er meget af det, Malte udtrykker gennem sin musik. Aldrig at føle sig tilfreds, der hvor man er, og om konstant at føle en trang til at forlade det, man elsker for at opnå større og vildere ting. At mærke de kontraster og det, at man som ung både føler sig udødelig og uovervindelig, men lige pludselig også i et splitsekund kan føle sig dødelig og alene meget hurtigt, og hvordan man så finder tilbage til den, man er.